Freddys Radioteater

Facts og tekninsk info >>

Pressemateriale >>

Anmeldelser

Fotogalleri >>

 

 

 

 

Frederiksborg Amts Avis 14.3.2011

Freddy fangede både børn og voksne

Med Teater TT laver
skuespilleren og instruktøren Torkild
Lindebjerg børneteater for både børn
og voksne  

 


Værløse:- Det var hyggeligt siger Freddy, da han ind foran rækkerne af ca. 10 børn og lige så mange voksen i Skovhuset i Værløse, hvor der lørdag formiddag var børneteater.
- Freddy giver hånd til næsten alle børnene på de første rækker, enkelte ser modige ud, da de rækker hånden frem.
Det her er en radio forklarer Freddy noget tøvende som om han ikke selv er helt overbevidst.
Bedsteforældrene blandt publikum er de første der griner, for radioen er bestem ikke moderne, men ligene noget fra midten af forrige århundrede.
Herefter fortæller han og viser med arme og mimik, hvordan han var medlem af et cirkus med store heste og elefanter, den stærke mand Karl, og den skønne linedanser Viola, der balancere højt oppe i en hvid kjole og med paraply. Men en skønne dag var det slut. Cirkus måtte lukke.
- Så kan man lige så godt lave sit eget cirkus siger han og laver en noget usikker opstilling med paraplyen, der balancere på radioen med et flag ovenpå. – Det er ligesom regeringen, den står også lidt usikkert. Igen er det forældrene og bedsteforældrene der griner.
I sin hule hånd
Men Freddy fjoller ikke bare rundt. Heller ikke som enmandscirkus går det, Freddy må lukke, siger han og klapper paraplyen ned over hovedet på sig selv.
- Nej du må ikke lukke udbryder en lille dreng på forreste række.
Små 10 af forestillingen er gået, og fra nu af har Freddy – eller Torkild Lindebjerg som han i virkeligheden hedder – børnene i sin hule hånd. Ved først at få forældre og bedsteforældre til at grine, har han skabt en tryg stemning fro showet.
Og historien udvikler sig i rivende hast. Freddy køber radien for en femmer, som han nåede at tjene som selvstændig cirkusartist. Radioen fortæller historien om Snehvide, men bliver pludselig afbrudt, og så må Freddy med børnenes hjælp fortælle resten af historien. Det foregår med ganske enkle rekvisitter: Snehvide er en fin lille dukke, Kongen er en Joakim von And –figur og dværgene lever inde i radioen. Selv spiller han den onde dronning.
- Der er noget med et æble, siger Freddy.
-Et giftigt æble kommer det prompte fra en treårig pige på forreste række.

Snehvide i burger
Men Freddy finder ikke et æble, men derimod en burger: Og inde i burgeren en så gammel tør bøf, at den har fået overskæg. Vel og mærke et overskæg med snor, som dronningen tager på, så Snehvide ikke kan genkende hende. På den måde dræber dronningen Snehvide og putter hende i burgerbollen.
Da prinsen kommer prøver han selvfølgelig straks at spise at spise burgeren, men det får han ikke lov til.
- Neeej! Du skal ikke spise den, det er prinsessen, advarer den treårige pige.
Det hører prinsen. I stedet kysser han Snehvide, så hun vågner.
Efter stykket hilser de modigste af børnene på Freddy og flere af forældrene og bedsteforældrene er imponerede.
-Det var godt. Han fangede børnene fantastisk ved at variere det, og han havde øjenkontakt med dem siger Bolette Andsager.
- Alene det at han kan holde børnene fanget i 43 minutter, siger Anne Ida Einarsson.

 

 

Anmeldelse Freddys forestilling

Lars Borberg

Børn er jo et herligt publikum, jo mindre jo farligere. Og et livsfarligt publikum. Hvis de ikke bliver fanget ind, står de af øjeblikkelig. Og snakker og råber. Til gengæld kan deres opmærksomhed være total, hvis de bliver fanget ind af stykket.

Thorkild Lindebjergs arbejdsløse cirkusmand fanger dem. Og han formår at holde kontakten hele vejen. I den forestilling vi så var de helt små – 3-4 årige, der dækkede gulvet rundt om ham. Og de giver ikke ved dørene.

Freddy bliver nød til selv at fortælle eventyret om Snehvide, da der går ged i hans radio, netop som han her lovet at den vil underholde. Han opføre så med de for hånden værende midler og hjælp fra publikum.

Det er en forrygende morsom version, der kommer ud af det - både ganske rørende og helt barok og respektløs. Bestemt ikke kedelig, heller ikke for voksne.

Det er enkle, men kraftige virke midler, den lille skuespiller på scene bruger, og børnene er helt med. Der kommenteres og protesteres og råbes af til ham, og han styrer elegant videre, med de spontane tilføjelser bygget ind.

Og det kan være svært, når nogle blandt publikum kender det oprindelige eventyr så godt at de kan rette ham undervejs, når hans historie tager en lidt anden drejning. Hvad den visselig gør. Hvad siger De f.eks. til en ond dronning, der laver en burger ud af Snehvide i stedet for at stikke hende et giftigt æble?